Book / to go Instagram

I april 2017 åbnede kok og kreativ skaber Frederik Bille Brahe Apollo Bar & Kantine i to lyse, højloftede lokaler på Kunsthal Charlottenborg og var dermed en af de første til at fejre og genopfinde ideen om en typisk museums café.

Med fokus på internationalt udsyn og lyst til fornyelse så Frederik Bille Brahe åbningen af Apollo, som en mulighed for at trænge ind i systemet og ændre, hvad folk allerede har mistanke om.

 

Ideen om Apollo, bygger på  lysten til at skabe et sted, hvor folk kan droppe ind hele tiden –  hænge ud, tage en kop kaffe, et glas vin eller et måltid mad og bifalde det sociale rum.

 

I det største lokale ligger Apollo Kantine, som fra tirsdag til fredag serverer uhøjtidelig frokost med fokus på grøntsager og økologi, for studerende fra kunstakademiet og alle andre.

 

Apollo Bar støder ud til gården og fungerer som restaurant og café fra morgen til midnat. Hele ugen serveres  morgenmad, frokost, snacks og middag. Fredag aften er dedikeret til fest og gæster kan forvente en ny dj bag pulten, fra uge til uge. I weekenden er der brunch på menuen fra morgen til sen eftermiddag.

 

Året rundt fungerer apollo som rammer for events og kulturelle tiltag som; CHART Art Fair, Copenhagen Jazz Festival, talks, croquis og loppemarkeder.

Leder du efter et sted at holde dit næste event?

Læs mere om lokalerne
Book / to go